"Du er sådan én, man har lyst til at betro sig til", får jeg af vide af en mand, jeg sidder ved siden af til en konference om civile aktørers samarbejde på tværs af landegrænser. Han har lige fortalt mig om, dengang hans søn døde i en bilulykke, noget han ellers aldrig rigtig fortæller til nogle. Han kæmper for vinbønders rettigheder i Sydafrika, jeg laver civilsamfundsprojekter i Swaziland. Selvom jeg ikke var til konferencen som journalist, er det et godt eksempel på, hvorfor jeg vil være journalist og i øvrigt altid har villet det. For jeg synes det er fantastisk, at jeg kan være til stede i politiske sammenhænge, hvor jeg kan bruge min analytiske sans, sætte spørgsmålstegn ved tingenes tilstand og se dem fra alle sider og vinkler, samtidig med at jeg kan blive betroet folks historier og få indblik i, hvad der foregår bag facaden. Jeg er dybt optaget af grænselandet mellem fortællende, konfronterede og konstruktiv journalistik, og jeg er ivrig efter at lære at beherske håndværket endnu bedre og på en måde, hvor det kan komme samfundet til gode. Hvad enten det er som nyhed eller i den lange dybdegående fortælling.

​

Jeg vil derud, hvor kilderne er
Som journalist vil jeg ikke kun sidde bag skrivebordet. Jeg vil ud og møde kilderne, og jeg vil skubbe til dagsordenen, hvad enten det drejer sig om de danske jordemødres forhold eller flygtninges rettigheder. Derfor er det min største ambition at give ordet til dem, der vil ændre noget, til dem, der kan give perspektiv i en verden fuld af informationer og til dem, som ikke normalt dominerer dagsordenen – også når det betyder, at jeg skal rejse midt ind i en af Grækenlands største flygtningelejre for at finde dem, som jeg gjorde det i foråret. Gå til mit cv.